Jeg sidder ved min døende hustru til det sidste. De sidste
seks dage hun levede, bad jeg en lille bøn
for hende og Fadervor og lyste velsignelsen over hende i Jesus navn. Hver dag
indtil hun lukkede sine
øjne for sidste gang. Hun sov stille ind kl. 22.27. Kort tid efter åbnede hun sine øjne så kraftigt, som
hun kunne. Som om hun så Guds herlighed.
Jeg er helt tryg ved, at hun er i gode hænder hjemme i Paradiset hos Jesus
Kristus lige nu!
Mor
Jeg gjorde det samme ved mor som ved min hustru. Den eneste forskel var, at jeg den sidste dag ikke
var alene med mor på sygehuset. Jeg lagde min hånd på hendes pande og lyste velsignelsen ved at sige
ordene inde i mig selv. Bag efter gik jeg ned i rygerummet, hvor jeg bad Jesus Kristus om at tage min
mor hjem nu. Jeg bad også Fadervor for min mor dér. Derefter gik ind og købte en pølse og en kakao-
mælk. Fordi jeg havde arbejdet det meste af dagen. Da jeg kom op, satte jeg det på bordet. Fordi at
far og mine søskende stod omkring min mor. Jeg gik derhen og så min mor lukke sin mund. Mor sov
stille ind kl. ca. 20.05. Jeg spurgte om, hvornår mor sov ind. Min søster sagde, at da man kunne høre
lyden fra dine træsko ud i gangen. Mor var indlagt 6 dage på Viborg Sygehus.
Efter at sygeplejersker have gjort mor klar i en seng i et andet rum, var det første jeg sagde, at hun
lignede en engel, så smuk var hun. Vi sang flere samler hos min mor. Jeg er helt tryg ved, at mor ligesom
min hustru er i Paradiset hjemme hos Jesus Kristus er i gode hænder.
Amen
I min barndom er det første, jeg huskede, at vi boede i Lemming. Først da vi
skulle flytte til Hinge,
kom jeg oppe på en gård, hvor gårdmanden hed Frederik og som havde fire sønner.
Hvor jeg legede
med nogle af dem. På denne gård, hvor jeg kom, bad familien altid bordbøn. Der
gik ikke lang tid,
før gårdmanden sagde til mig: ”Du bander alt for meget, Niels Peter! Det lyder
ikke godt.” Det
havde han helt ret i. Da vi boede i Lemming, bandede jeg for hver tredje ord,
jeg sagde.
Gårdmandens ord tog jeg til mig. Det tog mig tre år at vænne mig af med at
bande. Der var ikke
mange lommepenge til mig i de år, fordi vi blev trukket i lommepenge hver gang,
vi bandede. Det
skulle min storesøster nok sørge for. Der var altid minus i mit regnskab.
Dagen kom, hvor jeg begyndte at gå i søndagsskole. Jeg var meget interesseret i
det meget kludrede
sprog, der blev læst op her. Jeg tror, at det var nogle ældre bibler, som de
læste op fra. Jeg syntes, at
læsningen var meget interessant at høre, selvom jeg ikke forstod det hele. Når
jeg var oppe på
gården og besøge mine legekammerater, og vi fik eftermiddagskaffe, læste
Frederik altid et stykke
for os om søndagen. Spændende og interessant var det at lytte til.
Da jeg skulle konfirmeres, sagde jeg til præsten, at jeg havde meget svært ved
at lære salmevers
udenad. Da jeg talte med præsten, var jeg næsten lige ved at græde. Jeg spurgte
præsten, om jeg
kunne blive konfirmeret, når jeg ikke kunne lære alle de salmevers udenad?
Præsten klappede mig
på skulderen: ”Det kunne jeg nok blive.” Det lettede i mit hjerte.
Dagen efter min konfirmation standsede jeg og kikkede ud over Hinge Sø. Jeg
tænkte ved mig selv:
”Bare der var nogle af mine kammerater, der ville gå den vej, som Jesus havde
vist os.” Det var
meget svært for mig at gå vejen helt alene. Jeg vidste, at mine venner gik andre
veje i livet end den
kristne vej. Derfor turde jeg ikke at gå den kristne vej p.g.a. mobning med
mere. Hos mange
mennesker i min barndom og ungdom, blev man set ned på, hvis man var en kristen.
Det var et
tabu, også den gang.
I næsten hele min ungdom havde jeg altid sagt over for andre mennesker, at jeg
troede på Jesus. Jeg
har altid været et søgende menneske. Et par år troede jeg lidt på astrologi. Det
var en farlig vej at
gå. Jeg vendte herefter tilbage til den kristne tro. Jeg begyndte at gå i kirke
gennem længere tid og
læste hele Det ny Testamente.
Da jeg blev 24 år gammel, sad jeg i en ambulance på vej til Sygehus Øst, fordi
jeg var blevet
psykisk syg. Dér tog jeg den beslutning, at jeg fra den dag af ville have lov
til at være en kristen.
Uanset om andre grinede eller så ned på mig. Min tro på Jesus ville ingen kunne
tage fra mig. I mit
kristne liv har jeg altid stolet på Jesus, også selvom der kunne være nogle få
op- og nedture i mit
kristne liv.
Tak Jesus, fordi du gav mig troen på Dig! Amen
Under min bøn i
Kirken.
Jeg sidder alene nede på bænken. Jeg folder mine hænder,
beder i Jesus. Jeg beder, Jesus om at
han må give mig en ny kone. Jeg beder, at
Jesus må vælge mig en kone, som Bente var for mig. Jeg
beder om, at Bente var en
drøm af en kone for mig. Pludselig kommer Bente i mit øjenlåg og smiler
meget
glad til mig. Lang tid under gudstjenesten. Dette var et tegn fra Bente: Jeg var
pludselig ikke
alene på bænken mere. Bente var hos mig. Samme aften hjemme hos
mig selv, kom Bente endnu
engang i mit øjenlåg og smilte meget lykkeligt til
mig. Dette var en dejlig oplevelse. For mennesker er
alt umuligt, men for Gud er
alt muligt.
Amen
Man kan ikke tvinge
Gud til, at velsigne alt.
Der skete noget inden for kirken, som stred imod Guds ord.
Jeg husker tydeligt, at jeg sad ved min
computer. Mit hjerte græd meget. Fordi
det kunne ødelægge vores kirke fuldstændig. Da jeg sad
ved computeren, mærkede
jeg, at Jesus sad på knæ ved siden af mig og græd. Jeg så hans skygge,
meget
tydeligt formet som et menneske. Jeg vidste, at det var Jesus.
Jesus hjælper os, når vi bliver truet.
En nat kørte jeg på min knallert45 ned til min bank. For at
hæve penge. Da jeg kørte derfra,
standsede jeg ved rødt lys i et vejkryds. 5
unge mennesker løb efter mig, hen til vejkrydset. De
spurgte mig, om de kunne
købe min knallert for 2000 kr.? Jeg sagde, at det kunne de måske. Jeg
kikkede
først til den ene side, hvor de 3 unge mænd stod. Jeg kunne mærke, at Gud hjalp
mig. Der
strømmede lys ud af mine øjne, for de mænd der stod der, gik tre skridt
tilbage. Derefter ser jeg til
den anden side, hvor de 2 unge mænd stod. Her
skete det samme. De gik også tre skridt tilbage. Jeg
kunne godt mærke, at de
ikke ville mig noget godt. Da det blev grønt lys, kørte jeg.
Hvis man tror på Jesus, er Guds tempel inde i hjertet. Jeg
har hørt meget smuk lovsang inde fra mit
hjerte tre gange, og som jeg aldrig har
hørt før. Meget smuk englesang. Jeg kunne høre det i mine egne
ører. Fantastisk
smuk var denne oplevelse.
At blive helbredt
ved bøn.
For mange år siden gik jeg til mange undersøgelser på
sygehuset. Den sidste gang kom der en overlæge
for at fortælle mig resultatet.
Jeg ville blive sendt til et sygehus i Århus. Fordi jeg havde en meget sjælden
tumor. De havde ikke fundet ud af, hvor den var. Der gik ca. et halvt år, så
sendte sygehuset i Århus mig
en ny vandprøve. Da viste prøven, at den var
normal. Bøn og forbøn hjælper. Der var altså ingen sjælden
tumor alligevel. Amen