Opdateret d. 21/11 - 2021

Af Niels Peter Larsen

På godt og ondt.

Jeg mødte mit livs drøm af en kvinde. Vi var rigtig gode venner, igennem længere tid.
Jeg ringede til hende en gang om ugen og spurgte, om hun ville købe to rundstykker til
os. Jeg skulle nok betale dem. Hun var trofast til at komme, drikke kaffe og spise
rundstykker sammen med mig. Der gik nogle måneder med det.
En dag ringer jeg og siger til hende, om hun ikke havde lyst til at komme to gange om
ugen. Fordi jeg syndes, hun var hyggelig og rar at være sammen med. Vi havde altid en
god samtale med hinanden. Hun sagde ja til dette. Der gik ikke lang tid, før vi så
hinanden endnu mere. Dagen kom, hvor jeg tænkte på at fri til hende. Jeg havde ikke
købt nogle mørkerøde roser til hende. Jeg tænkte for mig selv, siger hun ”nej,” kunne
jeg jo spare de roser.. Hun sagde, hverken ”ja” eller ”nej” til mit spørgsmål, men tøvede
med et svar. Næste dag hentede hun mig, vi kørte til hendes hjem. Her havde jeg købt
en potte med 12 mørkerøde roser i. Jeg siger til hende, at nu måtte jeg have et ja eller et
nej. Hun giver mig svaret, ”ja” denne gang. Så var jeg meget glad. ”Den var svær at
trække i land.!” Livet har mange sjove sider. Livet har mange krogede veje. Engang
imellem er de jævne, andre gange meget ujævne. Det er ikke altid nemt at forstå,
hvorfor livets veje nogle gange er så besværlige at gå på. Tror og stoler man på Jesus i
sit liv, gør det livet en del nemmere. Når benene bliver trætte, løfter Jesus mig op. Skal
man krydse en flod på vejen, redder Jesus mig, inden jeg drukner i det urolige vand.
Mennesker er svære at forstå, misundelse er det onde. Løgn er den ondes værk. Hvorfor
søger man det nærmeste, det onde, og ikke det gode over for andre? Hvad opnår man
ved at gøre ondt? Jeg tænker på: Ønsker man, at alle har et ulykkeligt liv? Man kan både
give Guds velsignelse, og djævlens forbandelse med sin mund. Det glade budskab, som
biblen nu engang er, hvorfor vender man ryggen til det. Troen på Jesus er tabu for
mange. Man ser slet ikke den store frihed, som det giver mennesket. Jesus siger selv, at
det største bud i biblen er, ”at elske Gud af hele sit hjerte, og din næste som sig selv”.
Det bud har jeg prøvet at leve mit liv på. Jeg er dumpet til eksamen mange gange. Men
jeg har forsøgt at leve mit liv, med det i mit hjerte, her har Gud formet og dannet mit
lerkar. Hver gang jeg laver fejl, falder lerkarret sammen. Gud former lerkarret på ny
til en smuk krukke. Sådan har mit liv gentaget sig millioner af gange. Ser slangen kravle
igennem væggen, med onde løgne og sladder. Her er man nødt til at lukke af for den
kvælende slanges list og ikke lade sig bedrage af den slags. Min mor sagde et godt ord
til mig,
da jeg var en ung mand. Fortæl mig hvem du omgås, så skal jeg fortælle dig hvem du
er. Dette ordsprog er rigtig godt sagt og sandt er det også. Livets veje er ikke altid nemt
at forstå. Forhindringer er der nok af, ondskab og slangens list er uundgåelige. I livet er
der mange faldgruber, hvor rævefælder står på rækker. Det er nemt at falde i fælden.
Hvordan undgår man at falde i fælden? Man undgår at lade sig drive med af løgn og
sladder. Man må altid se en sag fra to sider og ikke lytte til andres snak og selv tage
sine forholdsregler. Et menneske der er udenfor, af en eller flere grunde, er et følsomt
menneske. Det skyldes tit, at et eller flere andre, er meget dominerende og vil
bestemme alt.
Går livet i stykker på vejen, kommer intet menneske og samler dig op. Som Guds barn,
er man dog elsket af sand kærlighed, for Gud er kærlighed. Alt i livet handler om, at
modtage kærlighed og give kærlighed. Uden dette er livet intet værd, for så har livet
mistet sin værdi. Et liv med løgn og sladder, kan ødelægge andre menneskers hverdag
og liv fuldstændigt. Når løgn og sladder tager overhånd, hviskes der i krogene, og den
giftige slange kravler igennem væggen. For løgn og sladder er det samme som ren gift,
ødelæggende og nedbryder for alt, som den støder på gennem livet. Nedbrydende for
både krop og sjæl, ødelæggende for det menneske, som det rammer. Støder man
panden mod muren, må man håbe panden holder til det, og at muren falder. Hvorimod
holder panden ikke, er livet forbi. Livet er skønt at leve, fordi det evige liv er begyndt,
hvis man tror på frelsen i Jesus Kristus. I verden lever ondskab videre, men mennesket
behøver ikke at opsøge det onde. Vil man kærligheden eller den ondes vej, vælger man
jo selv. Nogle siger: Gud findes ikke, med alt den ondskab, der er i verden. Ondskab
kommer ikke fra Gud, men fra den onde selv. Mennesket har fået den frie vilje til at
vælge fra og til. Det er nok det største problem, mennesket selv har, for Gud tvinger
ingen mennesker.
Mennesket er en underlig størrelse, der er mange ting, som kan lede mennesker i en
forkert retning. Mange af de ting, mennesket beskæftiger sig med, er helt ligegyldige og
upersonlige ting. Man glemmer det vigtigste i livet, og hvad livet faktisk handler om.
Tanker er toldfri, men gode og skønne tanker er rare at have. Hvad bruger man sin tid
på? Den stressede hverdag er for meget, og arbejdspresset for stort. Hvorfor bliver for
mange mennesker presset så hårdt, at de blive syge af det? Nogle mennesker tåler et
lille pres, men ikke på den lange bane? Nogle mennesker stresser af med en flaske
rødvin eller en øl efter en presset dag. For andre går det ud over ægtefællen og børnene.
Er det virkelig det, vi ønsker af vores tilværelse og livet. Jeg tror, de færreste ønsker det.
Alt for mange bliver skilt, og familier bliver opløste på den konto. Hvad ønsker vi i
vores liv? Skal man lukke sig inde i sin egen osteklokke og lukke for alt andet. Er man
gæstfri, eller ønsker man lukke af for alt omkring sig. Interesserer man sig overhovedet
for sine medmennesker, eller er man ligeglad. Bare fordi man er egoistisk og ikke har
tid til at pleje andre end sig selv. At mennesker har berøringsangst over andre er mig en
gåde. Bor man i en lejlighed, skulle man nødig komme for tæt på sine naboer. Da jeg
var en ung mand, var der altid kaffe på kanden. Tid til at snakke havde man også.
Havde man ikke tid, tog man sig tid til det, det kom ikke så nøje. Det er næsten et
fyord i dag, man ved jo knap nok, om man gider sætte en kande kaffe over. Stress er
en folkesygdom, fordi man skal så meget, lader sig stresse og kan så lidt. De fleste har
ikke mere travlt, end at de godt kan give lidt tid, til andre end sig selv.
Hvilke forventninger har mennesket til sit liv? Har hver dag nok i sin plage, eller søger
man lykken de forkerte steder? Hvad søger man efter? Hvad forventer man sig at
lykken skal bringe med sig? Er det en stræben efter materielle ting, eller efter penge til
at bruge på fornøjelsessyge, har man ramt forbi målet. Hvorfor stræbe efter penge og
måske en dag blive syg. Det er sundt at arbejde med måde, men går det ud over
kroppen og psyken, er man gået for langt. Bliver man syg kan ens verden falde helt
sammen og hvad opnår man ved det.
Stress og jag i hverdagen, er kun med til at stresse mennesket endnu være. At finde
den indre ro i sit hjerte og sind, måske fordybe sig i det vigtigste, som livet handler
om, er langt bedre. Hvad forventer man af livet? Måske sætter man en kande kaffe
over og læser i verdens bedste bog, "Biblen". Lære og tro på Ordet, og fordybe sig i
det. En bøn skader heller ikke til vor Herre. Dette er med til at give sindsro og fred i
hjertet, en kærlighedsfred intet menneske kan fatte eller forstå. Man bør tænke på,
hvis man har Guds fred i hjerte og sind, er det modsatte af at være stresset og have
uro. Det glædelige budskab er godt, at leve og dø på. Kærligheden er størst.
Et menneske uden kærlighed har livet ingen værdi. Er livet værdiløst, eller er livet en
stræben efter døde ting. Hvad bruger man livet på? Har man opnået det man ville
med vores korte livet på Jorden. Håbet for menneskeheden og livet leves videre i
intetheden, der hvor livet betyder noget særligt. Noget særligt for det enkelte
menneske, så et hvert menneske har en særlig værdi og er noget specielt over for
hinanden. Noget særligt og smukt, som kommer inde fra mennesket selv. Omkring
mennesket er naturen og det mystiske smukke univers. Livets gåde opklarer
mennesket aldrig. Hvor har Edens Have ligget, dér hvor livets træ var? Et træ,
mennesket gerne ville have fat på, bare for at leve ungt og evigt, hvor døden ikke
var. At få lov at spise af livets træ, den gåde ligger hos Herren Jesus Kristus, her
er det evige liv. Ser man sig i et spejl i de unge år, kunne man bruger timer på at
rede sit krøllede hår og trykke de sidste bumser ud. Bruge den ene slags creme
efter den anden, flot skulle man jo være, før man gik i byen. Måske kunne man
imponere en sød pige. Men med tiden, som årene gik, var spejlet jo ikke det
samme som før. ”Forringet billedkvalitet,” hvor det gamle spejl ikke ser lige så
dejligt ud. Men pyt med det, tiden i badeværelset blev heldigvis mindre med årene.
Nyvasket bliver man jo hver dag alligevel, selvom spejlet ikke er, hvad det har
været. Bliver man dog lykkelig over, at livet er mere roligt og alderdommen ikke
var så skræmmende, at man har et ungt sind inde i sig selv. Man lærte dog at leve
mere, end at se sig i et spejl i timevis. Det var jo ikke det, lykken handler om.
Lykken handler mere om at være nærværende og at have respekt for det liv man
har, ikke for det smukke spejl og bedrag, som det viser på den lange bane. For
mig er lykken at leve et værdfuldt liv på den måde at tro på Jesus. Et liv uden
Jesus, må være et tomt liv. At leve livet på den måde, at man har tag over
hovedet og få det daglige brød. Den eneste luksus jeg har, er at jeg nyder at ryge
cigaretter, andet i livet siger mig ikke så meget. Hvorfor stræbe efter ting og
luksusrejser, der ikke siger mig noget som helst. Noget af det vigtigste er, at
økonomien i hverdagen hænger sammen, mere behøver man ikke.
Mine forventninger i livet er at være glad og lykkelig, blive fyldt med kærlighed
i hverdagen. Hvad er et meningsfuldt liv? Et meningsfuldt liv for mig er, at få
hverdagen til at fungere på den gode og kærlige måde, med hjemlig hygge og
samvær. Hjælpe de nærmeste. Måske dyrke de interesser og den hobby, man
har. Når man søger kærligheden og føler man er elsket, har livet ikke været
forgæves. Derimod hvor løgn og sladder er, bliver livet for surt. Har man ikke
noget godt at fortælle om andre, er det bedre at holde sin mund. Når man kan
se slangen kravle igennem væggen, er det bedre at forlade stedet og søge et
andet sted hen, hvor slangen ikke bider så hårdt. Dårlig snak er ødelæggende
for både krop og sjæl. I dag, findes det desværre alt for mange steder. Den
onde sladder har jeg intet at bruge til. Kender I ikke det at side ved et bord,
hvor én taler ondt om et andet menneske. Mit forsvarssystem retter sig op
og vil altid forsvare det menneske, som svines til af grimme ord og sætninger.
Uanset om det er berettiget eller ikke. Det nemmeste er at svine andre til. Det
er også altid nemt at træde på dem, som ligger ned i forvejen. Om det er for at
hæve sig selv over andre ved jeg ikke. Der er intet menneske, der er perfekt. Alle
har fejl, man må aldrig se på fejlene i andre mennesker, men på det gode i andre
mennesker. Dør et menneske i tidlig eller sent i livet, bør man altid tælle de gode
og glade timer, man har brugt sammen. De dårlige timer bør man glemme, så
hurtig man kan. At bruge et liv på ond snak er ikke et liv værdigt.
At tale godt om andre er opbyggende for andre at lytte til. Kærlighed er et stærkt
ord, kærlighed skjuler mange fejl. Et menneske som søger kærlighed og det gode
i livet. Det menneske som har øjne at se med, og som ser det gode i andre
mennesker, er godt at dele sit liv med, både som ven, veninde og ægtefælle.
Hvor kærligheden står øverst på listen over for andre mennesker, er livet skønt
at leve. Er kærligheden ikke øverst på listen, men er egoet øverst på listen? Det
menneske gør livet svært for andre mennesker. Sådan et menneske er bedst at
gå i en lang bue udenom.
Det er ikke alting, som er værd at bruge sin tid på. Kærligheden lig med ego, går
ikke særlig godt i hånd sammen. Et menneske, hvor kærligheden er størst, er et
skønt menneske at være sammen med. Man ser faktisk kærligheden lyse ud af
øjne på dem. Man ser det også på deres væremåde og det glade og smukke smil,
de udsender i deres nærvær. Det menneske, hvor egoet er størst, er deres øjne
matte. De skinner ikke på samme måde, som hvor kærligheden er størst. Man
behøver ikke at være længe sammen med et menneske for at opdage, om egoet
er størst. Når samtalen går hen over bordet, og man lytter hertil, er det nemt at
mærke, om det er kærlighed eller om egoet er størst. Menneskets kærlighed og
ego er en svær størrelse at håndtere, Det er en cocktail de fleste mennesker har
lidt af. Man kan sammenligne det med en psykisk syg, hvor lille- og storhjernen
ikke arbejder godt sammen. Mange psykisk syge bliver syge, fordi forbindelsen
imellem lille- og storhjerne er for dårlig. Det kan sammenlignes med kærlighed og
egoet: At forbindelsen er for dårlig, når egoet tager overhånd og bliver for
dominerende for et menneske, så bliver man syg. Er man psykisk syg, kan man
søge hjælp. Er det alvorligt får man medicin, som Gud også har skabt. Tager egoet
overhånd over kærligheden, er man også syg. Jesus Kristus kom ikke til jorden kun
for de raske, men også for de syge. Gud kan hjælpe mennesket med lægedom også
her. Er egoet størst, kan Gud hjælpe med at få kærligheden til at blive størst. Gud er
Kærlighed. Ved troen på Jesus Kristus kan Gud helbrede det syges ego, og sætte det
i baggrunden, så kærligheden bliver størst. Hvor meget har misundelse ikke skabt og
voldt store problemer for sine medmennesker. Det er ikke så lidt. Misundelse skaber
løgn, som man bruger imod sine medmennesker. En løgn som direkte er ond, og som
kan føre til sladder i krogene. Sladder er ikke nemt at komme til livs i visse kredse af
samfundet. Er man udsat og kommet i den situation, hvor det starter med misundelse,
er det meget svært at rette op på. Fordi ond sladder altid nemt bliver til noget, der
hænger ved. Nogle mennesker glemmer, at der er et menneske bag ved.
Misundelse er ødelæggende for alt. Når det ender i sladder, er der altid nogen der
hopper i med begge ben. Et menneske, der bliver udstødt af den årsag, kan komme i
den ene krise efter den anden i livet. Mennesker som bruger meget tid af deres liv på
at forsøge at ødelægge andre mennesker, og ikke har kærlighed, er ikke værd at bruge
tid på. At spilde sin tid på den slags mennesker, er det bedre at børste  støvet af sine
fødder og forlade stedet.
Heldigvis findes der også mennesker, som har hjertet på rette sted. Om ikke andet,
kan man tage en varm kop te med honning i, hvis hjertevarmen er helt forsvundet.
Hos Herren Jesus Kristus behøver man aldrig komme til at tvivle, selvom om man er
en synder, er Guds kærlighed så stærkt og varmt. Gud gav mennesket sin egen søn,
Jesus, for på korset at løskøbe ethvert menneske. Gud gjorde det, fordi Gud elskede
mennesket.
Har man humor, ingen rigtig forstår. Bliver man misforstået gang på gang. Jeg tror, at
de fleste mennesker godt kan være alvorlige ind imellem, men lidt sjov skader jo ikke.
Nogle mennesker er for nærtagende, tager alt alvorligt. Føler at tingene er personligt er
rettet imod dem selv. Skulle jeg tage alt alvorligt, kunne jeg få nok at se til. Der er en
væsentlig forskel på at lave lidt sjov og at være direkte ondskabsfuld i sine udtalelser.
Går man og siger ond snak, er det en helt anden situation. Det kan der være mange
årsager til. Har man ikke andet at sige, er det bedst at holde sin mund. Når man
snakker, må det ikke være med det for øje, at ville såre eller ødelægge andre
medmennesker. Kærlighed, som er størst, og det stærkeste ord, som er. Det bør man
ikke misbruge. Det er altid godt at ville andre det godt. Imens vi lever her på Jorden,
er alle mennesker lige. Har man for fine fornemmelser, er man gået galt i byen.
Mennesker er lige over for Gud. Den dag Herren Jesus Kristus henter mennesket
hjem til Guds rige, og hvor alle kommer for dommen. Her håber jeg, at mennesket
er renset i Jesus Kristi legeme og blod, og at Gud nåde er os nok. At være svag,
betyder ikke at man behøver at være det. Der kan være mange grunde til det. At de
stærkeste lader de svageste bukke under, er ikke særlig kærligt, og at nogle skal
hævde sig over for andre mennesker. At få et svagt menneske til at bukke under,
kan give ar i livet, så langt som øjet rækker. Ar i krop og sjæl kan give mindre
selvværd og mindreværdskomplekser, som kan vare hele livet igennem. Lad de
svageste blive de stærkeste. Det var her den stærke burde bruge sine kræfter, i
stedet for at ødelægge den svages liv. De stærke kan også være svage, de prøver
at svække de mere svage, for at hævde sig selv. Hvis de stærke var kloge nok,
hjalp de svage op, i stedet for at holde dem nede. Har man et psykisk eller fysisk
handicap, arbejder i beskyttet job, er det vigtigt, at de svage har et forbillede,
som kan trække dem opad og ikke nedad. Arbejder de svage og kun er sammen
med andre, som er svage, hvem skal så trække dem opad? Det er det samme
som at lade en ordblind lære andre at læse og skrive. Det er ikke særlig smart at
lade to ordblinde sidde og hjælpe hinanden ved samme bord. Hvad kan man lære
af det? Man sætter svage og stærke sammen ved samme bord, så de stærke i at
læse og skrive trækker den svage opad. Jesus siger selv, at de der vil være de
størst, bliver de mindste i himlen. De mindste, bliver de største. Jesus siger, at
man skal være som et lille barn, for at komme i himlen. At blive indlagt på en
lukket psykiatrisk afdeling, er ikke altid rart for den psykiske syge. For alle
psykisk syge burde der være en person, der varetager den psykiske syges
indlæggelse. Ikke alt personale på de lukkede afdelinger er rare at være
sammen med. Der er nogle, der har fundet det forkerte job at være i.
Nogle få på afdelingerne burde have en fyreseddel. Nogle er der kun for at
hæve deres løn og pension og ikke andet. Nogle er også ligeglade med den
psykiske syge. De meste af personalet bliver man behandlet godt af. Særligt
når der er rigeligt med sygepleje- studerende. Nogle oplevelser har jeg selv
oplevet. Når jeg havde en bestemt plejer som kontaktperson. Man kunne
mærke, at han ikke kunne lide mig. Han gav mig altid flere PN på sine vagter.
Det er det samme, som ”holdkæft-bolsjer.” Han brugte ikke tid på at snakke
med mig. Når andet personale var min kontaktperson, fik jeg næsten ingen PN.
Jeg havde også en kontaktperson, som kun kom for at se fjernsyn. Løfte sin
røv af lænestolen, ville han ikke, når jeg havde brug for hjælp. Sagde han, at
jeg skulle spørge en anden sygeplejerske; de laver jo heller ikke noget. Som
sagt, så gjorde jeg det. Andre sygeplejersker sagde, at han skulle hjælpe mig.
Det passede ham ikke særlig godt. At være psykisk syg er stadig tabu. Tror
man på Jesus Kristus er det et tabu. På psykiatriske afdelinger, får man nogle
gange billige kommentar, også for sin tro skyld af få i personalet. I Danmark
har vi ytringsfrihed til at tro på, hvad man vil. Jeg respekterer også
mennesker, som kun tror på sig selv.
Under en indlæggelse var der mange sygeplejestuderende. En af dem, Gao,
kom altid ind på mit værelse og talte med mig under alle sine vagter. Det var
den eneste person, som gjorde det i de tre måneder, jeg var der.
Vi havde rigtig mange dejlige samtaler sammen. Vi kunne tale om alt imellem
himmel og jord. Hun forstod virkelig at tale med mig, selvom at jeg var meget
syg. En dag skulle jeg have min medicin kl. 09.00 om morgenen. Jeg kunne godt
se at det ikke det samme piller, som jeg plejede at få. ”Der var 12 piller i alt”.
Jeg siger til sygeplejersken: ”Jeg kan ikke tåle at få så mange piller på en gang.”
Hun fortæller, at det siger lægen, at jeg skal have. Jeg spiser pillerne og går op på
mit værelse. Jeg lægger mig lidt og hviler mig på sengen. Det begynder at køre
voldsomt rundt i hovedet på mig. Jeg kunne ikke stå op mere, måtte kravle hen
til døren og fik fat i dørhåndtaget. Løftede mig op i dørhåndtaget. Min stemme var
helt forsvundet, kunne ikke udtrykke mig i ord mere. Prøvede at få fat i
sygeplejersken og Gao. De kom løbende ned til mig. Tog mine arme og trak mig
hen til min seng. Jeg kunne ikke tale mere. Jeg prøvede at få dynen lagt bag ved
mig. Fordi ligger jeg ned, kunne jeg ikke få luft. Jeg var besvimet. Sygeplejersken
kalder på mig. Jeg vågnede først igen, da stod der Falck-folk ved døren til stuen.
Husker ikke hvordan, jeg kom over på Sygehus Vest. De gav mig væske og satte
hjertediagram på mig. Da jeg vågnede skulle jeg sådan på toilet. Jeg ringede på
klokken, men der kom ingen mennesker. Jeg kunne ikke blive ved med at holde
på vandet. Jeg trak ledningerne ud af diagram-maskinen. Der kom en sygeplejerske
løbende. Hun spørger, om jeg havde taget ledningerne ud af maskinen, Ja det har
jeg, fordi jeg skal på toilet. Hun talte vredt til mig, for det måtte jeg ikke gøre. Jeg
kom på toilet. Hun sætter hjertediagrammet til igen. Jeg siger til sygeplejersken, at
hun er nødt til at give mig noget, som jeg kunne tisse i, men det ville hun ikke.
Selvfølgelig skulle jeg tisse igen, det pressede voldsomt på. Så ser jeg en mand i blå
kittel uden for min dør. Jeg kalder på ham, jeg spørger ham, om han er læge, ja det
var han da. Om hjerte-diagrammet ikke ser fint ud, han kikker på det, jo det gør det.
Fordi jeg trænger hård til at komme på toilet. Lægen trækker ledningerne ud af
maskinen, og han siger til mig at der kommer en sygeplejerske lige om lidt og tager
resten af, så jeg kunne komme på toilet. Sygeplejersken kommer springende og
spørger: ”Har du nu taget ledningerne ud igen?” Jeg siger: ”Nej, her var en læge i
blå kittel.” Sygeplejersken spørger, hvad han hed. Jeg siger: ”Det ved jeg ikke.”
Jeg spørger sygeplejersken om, hvad der var gået galt, Hun siger, jeg havde fået
en medicinforgiftning på Søndersøparken. Jeg fik alt, undtaget væske, taget af og
kom endelig på toilet igen. Da jeg var behandlet på Sygehus Vest, skulle jeg vente
to timer på en taxa, for at blive kørt tilbage på Søndersøparken.
Jeg siger velbekomme!
Et par dage efter indlæggelsen på Sygehus Vest, talte jeg med reservelægen. Jeg
fortæller ham, at jeg havde haft en medicinforgiftning, det var derfor jeg var kommet
på Sygehus Vest. Det troede han ikke på, og så siger jeg til ham, at jeg synes, han
skulle tage telefonen og ringe over på Sygehus Vest. For at få mine ord bekræftet.
Næste gang, jeg talte med ham, gav han mig en undskyldning.
Dagen kom hvor overlægen sagde, at jeg skulle være på hotel. Det vil sige, at jeg måtte
være på afdelingen hele dagen, men skulle sove hjemme hos mig selv. I den periode
spiste jeg aftensmad på afdelingen. Jeg fik en sildemad at spise og bagefter satte jeg
tallerkenen til opvask, fordi den var meget snavset. Det plejede vi altid at gøre. Jeg gik
ud for at få lidt mere at spise. Sygeplejersken spørger: ”Hvor er din tallerken?” Den
har jeg sat til opvask, det må du ikke, fordi det er dig som vasker op.
Næste morgen, får jeg en tallerken yoghurt. Ovre ved vinduet står der ca. 25 fra
personalet. Jeg går ud til et bord og kalder på sygeplejersken, samme person som aften
før. Spørger hende: ”Må jeg få en ny tallerken, når jeg har spist youhurten?" Hun svare
mig ikke, og hvis hendes øje kunne dræbe mig, var jeg en død mand. Fra vinduet siger
en af sygeplejerskerne til mig, at det må jeg godt. Jeg siger, til sygeplejersken, der gav
mig mad, at hvis hun havde noget imod det, så kunne jeg godt tage opvasken bagefter.
En søndag har samme sygeplejerske vagten igen. Efter morgenmaden sætter jeg mig i
en stol. Samme sygeplejerske kommer forbi mig og siger til mig, at jeg skulle skrubbe
af. Selvom jeg havde ret til at være der hele dagen, vælger jeg at gå min vej. Psykisk
syge bliver ikke behandlet værdigt, men værre end dyr. Fordi nogle få behandler psykisk
syge dårligt, bliver resultatet, at nogle psykisk syge er meget bange for at blive indlagt på
psykiatriske afdelinger. Det er urimeligt, at psykisk syge mennesker behandles på den
måde. At tvang skulle være nødvendigt, men det er det. Fordi nogle få i personalet burde
finde sig et andet arbejde. Jeg er selv bange for det at blive indlagt på en psykiatrisk
afdeling igen.
Bliver man placeret i en boks? Blive betragtet, som om man var dum. Fordi man har
epilepsi eller er psykisk syg. Selvom det menneske, der er tale om, både har følelser og
forstand. Omgivelser kan tale meget nedværdigende om sådan et menneske. Er man med
i sådan en samtale og ser det bedste i vedkommende. At forsvare vedkommende med
næb og klør. Må de mennesker have en dårlig smag i munden, føj! Jeg vil aldrig håbe,
at det vil ske for mig selv. Hvad er livet så værd, at man er ønsket mere død end levende,
så at arvingerne kan få deres arv? At føle sig uelsket må være en svær nød at knække.
For med sådan en dårlig omtale af en person, er det bedste i et menneske væk. Hvis
andre personer taler så rådden en snak om vedkommende. Hvad er livet så værd?
Hvor er kærligheden henne, når ondskab uden grund fylder for meget i andre, kan man
virkelig ikke få nok. Hvorfor ønsker man ikke det bedste for andre mennesker, men
kun det bedste for sig selv? Ofre sig for andre, ved at give andre et bedre liv og mere
værdigt liv. Hvis nogen skulle yde noget for andre, har man svært ved det. Mennesket
er magtsygt, det viser sig gang på gang. Kan man bruge magt til at gennemtrumfe sin
egen mening og tage forkerte beslutninger på andres vegne, passer det dem godt. Når
andre taler dårligt om andre, for at undertrykke et menneske, som har lige så stor ret
til at leve et godt liv som andre. Kommer magtsygen for tæt på. Mennesker tror, alt
kan regnes ud på et stykke papir og diagrammer. Den slags bruger Jesus Kristus ikke,
Gud elsker mennesket betingelsesløst, uden at forlange noget til gengæld. Gud er
kærlighed. Gud har givet os mennesker sin frie vilje, til at sige fra og til. At tro på
Jesus Kristus er vejen til frelse. Jesus Kristus har lovet os, hvis vi tror på hans ord, er
vi på vej til paradiset sammen med ham. Hans nåde er os nok.
Et svagt menneske siger noget den ene dag og noget andet næste dag. Gør ikke livet
nemmere i længden. Holder man ikke på sin mening, men retter sig ind efter, hvad de
stærke mennesker mener. Fordi man er bange for dem, og kun taler dem efter munden.
Man tør ikke have en mening og står ikke fast, som man burde. Især hvis det drejer sig
om andre svage mennesker. De der er stærke forsøger altid at trække svage mennesker
over til sig selv. Når man støtter et svagt menneske, der går over til de stærke, står man
selv tilbage som sorteper. Det var den tak, man fik for det. Jeg kan godt føle mig som
David en gang imellem, hvor kong Saul forfulgte ham. Kong Saul blev træt, lagde sig i
et hus for at sove. David havde muligheden for at dræbe kong Saul, men David ville
ikke dræbe kong Saul, for han var salvet som konge. David vidste, at han ville blive
konge engang, og at Gud var med ham. Når man har hjulpet svage mennesker, og de
går over til de stærke, er man sorteper igen. Det bliver man bare stærkere af det, som
årene går. Man står alene tilbage, en ny ven kommer for at fylde hullet op med sand.
Jeg har selv mistet mange på denne måde i mit liv. Det har kun gjort mig endnu
stærkere med Guds hjælp. De stærke søger det onde, mere end kærligheden.
Læser man Filipperbrevet kapitel 2, vers 5 står der: ”Lad det samme sindelag være i
jer, som var i Kristus Jesus.” Jesu sindelag er mildhed, kærlighed m.m. At ligne Jesu
sindelag er ”at elske sin næste, som sig selv.” Det er værd at stræbe efter, at ville sin
næste det godt. Jesu sindelag er at søge kærlighed og ikke det onde imod nogen
mennesker. Lade være med, at være egenkærlig og magtsyg, men kun ønske det
bedste for andre. Hvorfor ligger det onde mennesket nærmest og kærligheden længere
væk? Har menneskets selvoptagethed, optaget os så meget, at der ikke er plads til
andre end sig selv i deres liv. Kærligheden er ikke at søge sit eget, men kærlighed er
at være noget for andre. Kærlighed er en del af andres liv, hvor der er hjertevarme at
få, og ikke kun den iskolde skulder at få. Kærlighed har alle brug for, hvor der er
glæde, skinner det igennem. Som børn fik vi kærlighed af far og mor. Man var ikke i
tvivl om deres kærlighed. Er kærligheden kold, er livet trist at leve. Er kærligheden
varm, er livet værd at leve for. I livet er der mange måder at leve på. Søger man efter
kærlighed, som er ægte kærlighed? Er kærligheden ægte fra vores Gud i himlen ved,
at Han elskede os så meget, at han ofrede sin egen søn Jesus for at købe alle
menneske fri fra deres synd. Mennesket er en synder, derfor har vi brug for Jesus
Kristus, fordi ingen er fejlfrie. Herre Jesus Kristus, hans nåde er os nok.
Hvad er kærlighed i et ægteskab I Bibelen står der rigtig mange skønne ting om det.
”En mand skal elske og ære sin hustru.” For mig betyder det rigtig meget, at kvinden
trives rigtig godt i sit liv. Man må ikke have ejerfornemmelser over for hinanden.
Hver ægtefælle må også gør ting i livet selvstændigt, andre ting i fællesskab. Kvinden
må heller aldrig undertrykke sin ægtefælle. De må finde fælles løsninger på det, som
de ikke er helt enige i. Kan man ikke få den bedste løsning, må man blive enige om
det næstbedste. Om manden står der, at ”han bestemmer alt,” gør han det, ”elsker
og ærer” han ikke sin hustru. Det er ikke meningen, at begge ægtefæller skal ligge i
en skyttegrav og føre krig herfra. Så er kærligheden taget bort med blæsten.
Kærlighed til hustruen er at sige kærlige ord, at fortælle, at hun ser rigtig godt ud og
er en smuk kvinde. Hustruen ser dejlig ud i sin smukke kjole. Hustruen stråler af
glæde ved at høre disse ord. Siger man gensidigt: ”Jeg elsker dig,” kan det ikke siges
for tit. Et smukt følsomt kys på munden og kærlig berøring på hænderne, man
mærker, at man er i live. Det er med til at gøre livet skønt at leve.
Drømmen om et nyt ægteskab og et ægteskab for at nå mine mål, er nok tættere på
end man kan drømme om i mit liv. Min forlovelsestid er en meget smuk tid med en
kvinde, som jeg aldrig havde drømt om, at kunne nå i mit liv. En kvinde, som tror
på Jesus og har sit hjerte på det helt rigtige sted. Jeg elsker hende af hele mit hjerte.
Håber, vi kan få et rigtig langt liv sammen med hinanden. Uden for mange prøvelser
fra omgivelserne, som ikke er værd at bruge sin tid på. Med ondskab som en
kornmark, hvor der er mange tidsler i. Hvor for meget korn bliver kvalt af tidsler.
Hvorfor mennesket søger mest det onde, det ved jeg ikke. Jeg bliver ved med at
undre mig over det. Hvorfor ikke ønske det bedste for andre, hvor mere man kan
såre andre jo bedre? Skyldes det misundelse eller ligger det et helt andet sted, ved
jeg ikke. Misundelse er ”synd.” Det ødelægger et menneske indefra, så lyset helt
forsvinder, og der kun er mørke tilbage. Uden lys kan et menneske ikke leve, så
dør man i mørket. ”Jesus er verdens lys,” her finder man freden og ægte kærlighed,
som ikke findes bedre andre steder. Hvor mørket er, lider mennesker uendeligt. I
lyset er det evige liv hos Gud. Mennesket har det frie valg til selv at vælge, hvad
man vil, og hvor man vil være i sit liv. Vælger man kærligheden eller bedraget af
mennesket - det op til en selv. Er man ligeglad med livet, og hvad der sker omkring
sig selv, er det jo den nemmeste måde at leve på. Søger man det gode eller det onde,
eller trækker man stikket helt ud til livet i ensomhed. Uden at tænke så meget over
livet, og hvad man bruger sin tid på. Hvor er kærligheden så henne til andre
mennesker? Man kan jo behandle andre mennesker på mange måder. Biblen siger,
at du skal ”elske din næste som dig selv.” Man kan også tænke lidt på, ”at behandle
andre, som man gerne selv vil behandles.” Behandler man andre dårligt? Hvilke
forventninger har man så til andre? Så vil ondskaben rinde som ringe i vandet.
Derimod søger man kærligheden som en blomstereng om foråret. Hvor glæden
springer frem i hjertet, som et levende kildevæld uden ophør, hvor blomster strutter
i sin skønne dragt. Smukkere kan det ikke være. Giver man kærlighed og glæde til
andre, har man ramt målet i centrum.