Opdateret d. 11/8 - 2021

Af Niels Peter Larsen

Bekymringer.

Tanker og bekymringer er der nok af, selvom man bekymrer sig. Jesus siger, at
vi ikke skal bekymre os, og alligevel gør man det. Livet som single, gør ikke
livet nemmere. Jeg sidder tit aften efter aften, nogle gange går tiden godt, andre
gange er livet trist, har måske lidt ondt af sig selv, fordi man savner hende, jeg
delte livet med, eller venner at snakke med, man kan jo ikke forlange, at venner
har overskud til fællesskab, efter en meget travl dag.

At man føler sig elsket, eller ikke.

Ser man Herrens veje eller en romantisk film, kan følsomhed, tårerne godt løbe
fra en. Jeg ved, at Gud elsker os, det er dejligt i sig selv. Men det at blive elsket
af en kvinde, er noget andet. Har man en kvinde, at snakke med, hvad der er
sket i løbet af dagen, lave ting sammen, gør livet meget nemmere. Når man
ingen kvinde har, kan man godt føle, at man ikke er særlig meget elsket. Jeg
tænker: Er der slet ingen kvinde, som kunne elske en mand som mig? Eller er
mit hår blevet for hvidt, min krop for gammel? Kærlighed som bliver til
bekymring, er en mærkelig størrelse. Er man ikke bekymret, hvor er
kærligheden så henne? Det er at elske sin ægtefælle, sin næste og Gud. Der
findes mange forskellige former for kærlighed. Vi skal elske Gud af hele vores
hjerte, sind og styrke, og vores næste som sig selv. I ægteskabet skal vi elske,
med endnu flere måder på følelser og kærlighed, man skal elske og ære
kvinden, hvordan gør man så det, tilgivelse, tålmodig, lyttende, forstående,
respekt, ingen vrede, kærlig, følelse, sex, berøring, omsorg, et kys og knus.

Tomhed, skygger over arbejde.

Hverdagen er travlhed på arbejde. Det meste af dagen går med det. Man
glemmer lidt, hvad livet går ud på, køber sine børn med dyre gaver, fordi man
har lidt dårlig samvittighed, over at man ikke er mere sammen med dem. De
stakkels børn bliver presset frem, med alt for mange skole timer, så deres
barndom er væk før tid, fordi man ser på børn, som om det var voksne
mennesker, som ikke får lov til at være barn, som de nu engang er. Jeg forstår
godt, de kommer trætte hjem, og sidder foran computeren for at slappe lidt af.
Opdragelsen ligger hos forældrene, selvfølgelig gør den det, men opdragelse
tager jo tid.

Lyset.

Er dagen lys i dag, eller søger man mørke i livet? Mørket har vi jo altid, men
lyset er noget andet. Hvor kommer det fra? Hvis solen brænder ud, hvor
kommer lyset så fra? Lyset kommer inde i sig selv.
For Jesus siger:" Jeg er verdens lys, har du det lys, skal du leve". Skinnet i
menneskets hjerte, kan ses langt væk, som stjerner på himlen. Det lys, som
kommer fra stjerner, kommer måske fra en du holdt af. Lyset vinder over
mørke.


Kærlighed på godt og ondt.

At leve, må kærligheden være et sted i ens liv. Man kan græde og glæde sig.
Sorg er som en smertevej, som kan vendes til at leve. Men man glemmer det ej,
hvad sorgen er, det er som om den lægger en tåge hen over vandet. En tåge,
som har svært ved at lette, det tager lang tid, at få ankeret over bord, i håb om at
skibet sætter sig helt fast, så skibet sejl kan blive syet. Når det er gjort, kan
rejsen gå videre, sejle frit med vinden igen. Man kan mindes de dejlige timer,
man havde sammen, før sorgen. Sorgen heles med tiden, og man lærer at leve
videre. Man tænker på ægtefællen hver dag. Hvor man har et stort håb, om at
gense dem, man elsker.

Sorg.

Er man skilt, er man kasseret, har revner og sår, der er svære, ved at heles.
Nogle er dybe, andre let beskadiget, dybe sår rammer selvtilliden. Ká man stole
på hinanden, med smerter dybt inde i hjertet? I sår, skal der ikke meget salt i,
før smerten rammer hårdt. Før man ved, at det er tabt på gulvet, lige som en
tallerken, som rammer jorden og går i stykker. Hun bor ikke i Danmark. Hvis
hun gjorde det, var det en let sag. Hun rejste til Vietnam igen. Hendes
fortrydelses ret er væk. Selvom hun fortryder det senere, er hun borte med
blæsten. Skaden er sket.

Jesus Kristus frelser verden Påskemorgen.

Ypperstepræsten gik en gang om året i det allerhelligste, med et synd offer for
sig selv, og det jødiske folks synder, og stænkede blod fra dyr på alt, som var på
altret.
Hvem er du Herre Jesus Kristus? Jesus var født som Jøde. Konge for alle
folkeslag i hele verden. Apostel, Profet, Ypperstepræst. Præst evindelig, på
Melkisedeks vis, som betyder, at Jesus ikke ofrer dyr, men ofrede sig selv, en
gang for alle, med sit legeme og blod, for at løskøbe et hvert menneske, som er
døbt og tror på Jesus Kristus, som Guds søn.

Livets fire årstider.

Hvem, hvad, hvorfor? Foråret er, hvor man kan dufte de små blomster. Træerne
er ved at springe ud. Glæde i hjertet er lige for. Det er en årstid, man virkelig
har ventet på. På fødeafdelinger må glæden være endnu større. Et menneske
kommer til verden. Barnet starter med at græde, barnet er skrøbelig den første
tid, den ved jo heller ikke, hvad dreng / pige kan forvente fremover i livet.
Gråden er forståelig nok. Barnet blev ammet en tid. Så er sutteflasken taget
over. Barnet vokser meget hurtigt. Sommeren er for tur. Barnet er blevet stort,
og går i skole. Det ene år tager det andet. Pludselig er man blevet konfirmeret
og går ind i de voksnes rækker.
Sommeren er børn og unges tid. Især, når børn og unge får deres velfortjente
ferie og oplevelser. Der er også andre ting igennem livet, end bøger og lektier. I
den tid, ferien er nær ved enden, hvor børn og unge, begynder at savne at
komme i skole igen, derefter kommer børnene i deres daglig vante gænge.
Efteråret er nær, et langt tids arbejde kalder. Måske har man en kæreste eller
ægtefælle og børn. Så man er blevet en lille familie, hvor andre ikke er nået så
langt, til at have ægtefælle og børn. Måske ægtefælle uden børn. Der kan ske
mange ting i livet, som kronisk syg, både fysisk og psykisk syg.
Mennesket er ikke selv herre over disse ting. Hvis man var, havde man ændret
det. Den del af livet, man er herre over, det er, om man er positiv eller negativ
på godt og ondt. Hvad kan man bruge negative tanker til? Man kan have ondt af
sig selv, bruger man tid på det, og giver andre skylden, fordi man er svag inde i
sig selv. Det er det samme, som at lukke øjnene for virkeligheden. Negative
tanker bør man smide i en papirkurv, og finde på noget andet at bruge sin tid på.
Positive tanker må være, at fjerne de negative tanker i livet. Det må være, at tale
pænt om andre og se det gode i det enkelte menneske, i stedet for at sige, "er det
nu ham igen". Der er ingen mennesker, som er fejlfrie. Læg lige mærke til ordet
fejlfri.
Vinteren nærmer sig. Livet i sig selv, er som en synkende skude, som man
forsøger at holde op imod stormen og vinden. Man nærmer sig døden. Venter
på, at stormen er ovre. Måske må man være her lidt længere på jorden. Stoler
man på Jesus, vil stormen blive afblæst flere gange. Den sidste gang stormen
lægger sig, vil stilheden præge alt, når hjertet slår det sidste slag. Sejler skibet
stille og roligt ud i evigheden, på sin rejse, til den når sin havn, hvor storm og
vind er helt stille.

Lyser som en stjerne.

Må vi have lov at tro på, at Jesus er hos os, når vi sidder alene. Ja, det må vi,
fordi Jesus har givet os det evige lys i vores hjerter, med olie nok til lampen.
Ligeså et kildevæld af vand, som risler inde i hjertet. Det er inde i hjertet selv,
at forvandlingen sker. Det er her hjertet omskæres, fra et hårdt hjerte til et kød
hjerte, at Guds Tempel er. Det er netop her, det evige liv starter. Det evige liv er
Guds ord, ordet er evigt liv, lyset herfra kommer ud af ens øjne. Når vi forlader
denne jord, lyser vi måske, som stjernerne på himlen, også efter at solen har
mødt sin undergang. De, der bor på jorden, ser måske en stjerne i det fjerne,
som måske kommer fra en, du holdt af.

Tak til Herren.

Tak altid Herren din Gud, for livet som var, er og som kommer. Herren er vores
far, der har givet det alder bedste, sin egen søn Jesus Kristus, for at frelse det
fortabte i denne verden. En far kan give dig glæde, når du græder. Han kan give
dig liv, efter sorg. Han kan lindre smerte, så man lever. Han er hos dig, når du
er alene. Jesus Kristus forstår dig, hvad du føler, fordi han selv blev født som et
menneske. Vores far er altid tæt på os, også når vi føler, at Herren er langt væk.
Herrens øje hviler altid på dig, selvom vi svigter, svigter han os ikke, Herren er
her altid for os, selvom vores øjne, ser andre steder hen, eller vi er selvoptaget
af andre ting. Uanset hvad livet byder dig, er du aldrig alene.
Herren ser hvad du trænger til, giver dig, hvad du behøver. Så Tak far, for at du
altid er hos mig. Det eneste jeg behøver. Er, at åbne din dør, når du banker på.
Jeg har meget at sige tak for Herre. Listen vil være lang. Tak er det eneste, jeg
kan give dig, for guld og sølv har jeg ikke, og du vil være i mit hjerte for evigt,
endnu engang tak.

Nøglen er Jesus Kristus.

Hvilken salig fred søger du? Gud velsigner mennesker på jorden. Der er mange
former for fred. Nogle søger fred i familien, venner, hjemmet, arbejde,
alternativ behandling, hoppy og kirken. Oppe på himlen i universet kommer der
ikke mange lyde. Nogle radiobølger ude fra dybet fra mennesker eller væsner,
som vi aldrig kan få at se. Der er mange lysår derud. Freden inde i et
mennesket, kan hverken måles eller vejes. Fred er ikke noget man har, men
noget som gives. I freden kommer der ro i hjertet og sindet, fred i hjertet er en
forvandling, som intet menneske, selv er herre over. Sindet, freden og hjertet
har nær forbindelse med hinanden. Lukker man for sindet og freden, opnår man
aldrig den salige fred i hjertet. Der findes kun en nøgle, som kan lukke op for
salig fred i hjertet. Nøglen hertil er Jesus Kristus.

Drømme i livet.

Jeg har selv haft drømme, som kom fra Gud. Da jeg var en stor dreng omkring
10 år, husker jeg tydeligt, der var to meget store engle hos mig, som talte med
mig, hvad samtalen helt var, er jeg ikke 100 % sikker på, måske lidt. Hvis Gud
taler, er det ikke nok, at gå ind i et mørkt skab, for at prøve at gemme sig der. I
Edens have, hvor Eva og Adam spiste af kundskabs træ, så at de var nøgne,
kunne kende forskel på godt og ondt. Når man bliver ældre, kan man godt have
drømme fra fortiden, om ting, jeg tror ligger i ens bevidsthed, ting der kommer
op, meget langt tid efter, ting man har oplevet på en måde, men drømmen er
vendt på hovedet, som om man hammer et søm i et bræt, hvis man tænker over
det, er det uvirkelig og dog virkelig, det uvirkelige er drømmens måde at
drømme på, det virkelige er hvad drømmen fortæller.

Kamp om godt eller ondt.

Når ens psykiske tilstand, og antennerne er bredt ud, mærker hvor Gud, Jesus
og Helligånden er meget nærværende, kan føle og tale med Herren. Kan
oplevelserne være mange. Man kan opleve kampe imellem det gode og det
onde, hvor englens vinger suser i luften, rammer hårdt på vinduet. Solens lys
ville være det største øjeblik om morgenen. Man undrer sig over solens bane,
når den står op i horisonten. I starten står den lige op i øst, herefter drejer den
mod vest. Langt ud i universet, mærker man kampe imod det onde. Hvor Jesus
har magten, kan man bede om, at vinden lægger sig ned, og det sker. Et
menneske, som er i følsom psykisk tilstand, føler mange ting, andre ikke kan se,
eller mærke. Hvis andre kunne se det, ville troen på jorden, uden tvivl være
meget større end den er.


Det usynlige kender svaret.

Har man prøvet i livet at åbne døre bag sig, som lukker lige så hurtig, som man
åbner dem, gør ikke livet nemmere. Jesus Kristus kan også åbne døre for
mennesket, især når man har prøvet længe på det. Forsøge at åbne døre, kan der
være mange grunde til, f. eks ensomhed, problemer som er svære at løse. Men
der er en dør, som bliver banket på hver dag. Bag ved døren står Jesus, og siger
godmorgen, god eftermiddag, godaften. Det usynlige i denne verden, er bedst at
håndtere ved at læse i biblen, gå eller køre en tur, hvor man ser
landskaberværket, både i natur, mennesker, dyr, som lever, hvor Guds ånd bor.
Her sker der mirakler hver dag. Ser man det ikke, må man være blind.
Tænk tanken hvor stort universet er. Uanset om man har prøvet at måle
universets størrelse i lysår, er der altid noget bag ved enden af universet. Det er
det, der er med til at gøre universet fantastisk. Uendelighed må verdensrummet
jo være, det er her evigheden aldrig ender. Et barn der er født, er også et
mirakel. Ti år senere, kan drengen / pigen sige, at jeg hedder Mikkel / Malene.
De kan begge fortælle hvem deres mor og far er, men de kan ikke fortælle andre
om, hvorfor det netop var dem, som fik livet for ti år siden. Her kan forstand
eller videnskab ikke give et svar. Kun det usynlige kender svaret. Kan man ikke
se det usynlige, som er et mirakel, har man et problem. Det usynlige er Guds
skaberværk, som Gud har skabt fra begyndelsen.


At miste sine elskede.

Sorg i sind og sjæl kan være mange ting. Miste ægtefælle ved begravelse,
begravelser som helhed, blive skilt, føle sig uelsket, føle sig sat på et sidespor,
forbigået, talt bag ved ryggen, mennesker, der undgår en.
At miste sin ægtefælle er den hårdeste sorg, der kan ramme et menneske. Jeg
husker, at jeg mærkede min ægtefælle var i huset. Jeg skulle en tur i sommerhus
med mine svigerforældre. Nabo drengen skulle passe mine kaniner, imens jeg
var væk. Drengen ser min afdøde ægtefælle igennem vinduet. Herefter var
drengen bange for at gå forbi vinduet. Da jeg kommer hjem og drengen siger, at
min afdøde ægtefælle var i huset, beder jeg i Jesus Navn, at min afdøde
ægtefælle, må komme helt hjem til Jesus i Paradiset. Jeg tror, hun kom helt
hjem i Paradiset. Herefter mærkede jeg ikke, at min afdøde ægtefælle var i
huset. Huset vi boede i sammen, hvor alle minderne er, var for mig svært at
håndtere. Tomheden efter hende blev i huset. Oppe på loftet var der kasse ved
kasse af hendes ting, ligesom i resten af huset. Jeg valgte at sælge huset, for at
flytte til Viborg, og starte et nyt liv. I dag har jeg det bedre med det. Min afdøde
ægtefælle tænker jeg på hver dag. Mit hjerte har hun altid, det kan ikke tages fra
hende, det skal man heller ikke.
Andre begravelser, som jeg har været med til, var særligt min farfar og min fars
bror, som døde med 6 timer imellem rum. Denne dobbelte begravelse var også
en svær dag. Bare det, at se det dybe hul, de skulle ligge i, var frygtelig i sig
selv. Nogle begravelser går lidt nemmere, end andre. Nogle er meget frygtelige
at se på i kisten, mens andre var meget smukke. Min svigerfar fra min første
kone, var meget smuk i kisten. Min svigerfar var en skøn mand, han elskede at
leve, selvom han havde det svært den sidste tid. Desværre var hans liv alt for
kort. Den sidste gang, jeg ser ham i live på sygehuset, ville han fortælle mig
noget, men jeg forstod desværre ikke, hvad det var. Min svigermor syntes, jeg
burde gå derfra, så det gjorde jeg. Jeg skulle tage mig af hunden. Han døde i
løbet af natten.
At blive skilt er det samme, som at blive kasseret. Det bliver man heller ikke
mere lykkelig af. Trist, syntes jeg det var. Man har lovet at leve sammen på
godt og ondt, men man løber, bare fordi det gør lidt ondt. Jeg syntes, man har
løbet fra sit ansvar. Jeg mener, at hvis den ene fralægger sig sit ansvar, og
lægger hele ansvaret over på den anden ægtefælle, så har man misforstået alt
om, hvad et ægteskab er og betyder.

Gå ved siden af, næste kærligheden.

Der kan være mange grunde til at føle sig uelsket. Måden andre behandler en
på. Det nemmeste er, at sparke til dem, der ligger ned i forvejen. At stå i
problemer, andre er uforstående over for. Expert i at løse dine problemer, men
løse deres egne, kan de ikke.
Ikke, at blive respekteret, som den man er, er det samme, som at komme til en
fest og gemme sig i et hjørne af salen, hvor ingen ser en. Når man møder
hinanden med et blik, og knap nok siger goddag. Når man giver hånden kikker
den anden vej, og hilser pænt på den næste.

Sammen med Jesus i evigheden.

Skibet, hvor vi lever på jorden, skal dø, for at skibsrejsen kan fortsætte ud i
evigheden, med troen på Jesus ombord, for at skibet ikke skal synke undervejs,
i storm og blæst. Selv den værste storm mod skibet, kan fortvivlelsen på rejsen
ramme. Jesus siger selv, vi bør ikke bekymre os om det. Selvom Jesus ligger og
sover på skibet, og blæsten tager til, og skibet er lige ved at synke. Jesus siger,
hvor er jeres tro? Jesus vil rejse sig op, true af stormen, så lægger stormen sig,
alt bliver helt stille. Skibet sejler sagte mod evighedens havn. En havn, hvor
evigheden er, kommer og bliver, hvor sjælen lever videre og Gud giver dig en
ny krop, så man vil leve videre, fra evighed til evighed, hvor der ikke mere er
sygdom eller død. Amen.

Kærligheden brister.

Kvinden er det sødeste og smukkeste i sin lange mønstrede, lange kjole. At se
dig, er som en drøm, jeg helst ikke vil vågne op af, men i løbet af aftenen
forsvinder du. Hvor du går hen, vidste jeg ikke, efter at jeg vågner af den
smukkeste drøm. Måske ser jeg dig igen, en anden gang, hvem ved, det kan kun
tiden vise. Da jeg ser dig igen, er du sammen med en anden, og dit brev til mig
var forsinket, vidste jeg hvad klokken havde slået, knuste du mit hjerte for altid.
Hele mit følelsesregister var knust. Det samme som at springe hele mit hjerte i
luften med dynamit. Ens følelser løber hurtigere end ens tårer. Dine
undskyldninger, for at sige farvel, er lette for dig at sige, men tomme ord for
mig, som ikke er lette at fjerne fra mit sind. Den lagde sig, som en tåge omkring
mig. En tåge som solen havde meget svær ved at skinne igennem. Det var en
svær tanke, aldrig at skulle se dig igen. Men mit hjerte blev syet og forbundet,
på en god måde. Selvom hjertet havde ar, blev det dog helt igen, så det kom til
at banke igen som før, uden at have hjerteflimmer. Heldigvis har vi et helt land
med kvinder. Der er nok at vælge imellem. Der er jo andre end dig her i livet,
som man kan have det svært at leve foruden.

Er Gud ond eller god.

Mennesket vil se og høre mirakler fra Gud, men de ser intet, hører intet, for at
tro på Gud. Man behøver slet ikke gå særligt langt her i livet. Naturen, dyr og
mennesker, er jo et mirakel i sig selv. Hvordan vil du bevise, at du er den
person, som du er, der kan tænke, forme, lave, bruge dine hænder, skabe noget
med dine hænder. Hvis det ikke er et mirakel, at du er den, du er, hvem er du
så? Så må du hellere forklare, hvorfor du ikke er den person du er? Der er ikke
andre muligheder end, at du må forklare, at du netop er den person, som du er?
Du er et selvtænkende menneske, med mange evner, som Gud har givet dig,
hvem er du så? Hvorfor gør mennesket det hele sværere end det er, hvis man
mener, at Gud ikke er til? Mennesket er dygtig til at sige, "Med al den ondskab,
som er i verden, kan Gud ikke eksistere".
Men ondskaben i verden, kommer ikke fra Gud. Gud er ikke ond, men Gud
lader det onde være. Det onde i verden kommer fordi, mennesket har fået den
frie vilje. Det er her det største problem er. Hvis vi ser på menneskeheden som
helhed, er vi alle søskende og brødre. Den frie vilje har vi fået. I historien
dræbte man mange mennesker på dette grundlag. Hvad er det, vi ønsker i
fremtiden, som menneske? Hvis vi forsætter, som vi gør, og lader alt det onde,
forsætte der ud af, hvad opnår vi som mennesker ved det? En rå og hård
tilværelse for fattige i verden, give de fattige skylden for ondskaben, de er
dovne m.m. I verden er det olie og penge, der styrer alt. De fattige har vi jo
altid. Er man rig eller fattig som menneske, er alle mennesker lige for Gud.
Jesus Kristus døde på et kors og opstod på den tredie dag, for at løskøbe
mennesket. At mennesket forskels behandler mennesker, er deres sag. For
Herren er mennesket lige.

Alle på samme cykelhold.

Hvis man forestiller sig et cykelløb, hvor alle lande i verden stiller med en
cykelrytter hver, på et hold. Hvor alle trækker på samme hammel. Hvor alle er
vindere og ingen tabere, men man cykler, som et samlet hold. Både

demokratiske lande og diktator lande og andre i fællesskab som et hold. Så tror
jeg på menneskeheden igen. I dag, modarbejder man hinanden, i stedet for at
samarbejde med hinanden som et hold. For at sætte fællesskabet først, er dialog
eneste udvej. Hver gang der er uro på landkortet, er det for nemt at sende
raketter og bombefly i luften. Men det største problem med det er, at
civilbefolkningen altid bliver ramt hårdt, i stedet for dem, der er skyld i uroen.
For mig at se, er der ikke andre muligheder for at skabe fred i verden, end at gå
i dialog med uro magerne.
En diktator i et land, der er galt med, kan ingen fremtvinge demokrati fra dag til
dag, og hvis man gør, hvad kommer der bagefter det. Men hvis man
samarbejder i fællesskab, kan man påvirke landet i den rigtige retning, så der
måske er demokrati, når der er gået 10, 20, 30, år. Jeg tror på, at man vil komme
længer med dialog, for at skabe demokrati i verden, hvis man viser respekt for
andre menneskers kultur og forskelligheder.
Menneskeheden er alle skabt ens, vi bor alle i forskellige verdensdele. Alle har
ikke samme muligheder. Bor man i fattige lande, hvor levestandarten er ringe,
er mulighederne små. Bor man i et rigt land er mulighederne større. Jeg mener,
at dialog med alle lande i verden, vil gavne alle lande lige fra fattige til rige
lande på en god måde.
På den gode måde, at fattige lande, vil kunne blive rigere, hvis man investerer i
virksomheder dernede, og køber og sælger varer begge veje, så også fattige
mennesker, kan få arbejde og en bedre købekraft, så man kan handle på tværs af
lande med hinanden. Her igennem få en bedre levefod. Det vil gavne alle i
verden, både fattige og rige lande. Man er også nødt til at se de lande, hvor man
ikke betaler skat i, så alle bidrager med skat, fra fattig til rige. Det er med til, at
befolkningen kan få et bedre liv, og bedre velfærd i sit land. Alt, hvad der
hedder krig, sult, undertrykkelse, som i dag er meget medvirkende til at store
flygtningestrømme, vil stoppe af sig selv. I stedet for at slå forskellige lande
oven i hovedet, med beskyldninger i mange retninger, skulle man begynde med
at arbejde på, at få cykelholdet til at trække på samme hammel, hvor der ingen
vindere eller tabere er til stede. Jeg ved godt, at det vil tage meget lang tid, at få
alle op på samme cykelhold. Men jeg synes, at man burde forsøge, at gøre det.
Få lande på samme cykelhold, opnår intet, men i fællesskab er alt muligt.

Er man rig, giv plads til de fattige.

Hvor der er vilje, er der også en udvej. Hvis man da ikke har fået bind for
øjnene, så man ikke kan se, eller man er meget nærsynet, og ikke ser andre, end
sig selv. Uanset, om man er selvsikker på overfladen, dygtig i skolen, overlegen
eller elegant, elsket eller hadet af andre. Eller usikker på sig selv, ordblindhed,
er det ikke viljen som mangler, men evnen. Hvor frygten sætter grænser i livet,
mobning, mindreværdskomplekser, er man nu god nok, elsket eller forhadt.
Dette er to modsætninger, som livet nu en gang giver os alle. De stærke skal
nok klare sig, men når de stærke mobber de svage, bliver det som en hønsegård,
med hakke ordning. Der skal ikke meget til, at vælte læsset for dem som ligger
ned i forvejen. Et fællesskab med andre, er at løfte alle i flok, ellers får det
mindre værdi. Når man ikke tænker på fællesskabet, forsvinder grundlaget for
fællesskabet stille og roligt. Den svage trækker sig tilbage, opholder sig mere
og mere i sin egen verden, når fællesskabet svigter. Hvis man tager en
højtlønnet, som betaler top skat, og en lavtlønnet, at sammenligne det med.
Hvem er mest utilfreds, med at være en del af fællesskabet. Det er for det meste
dem som betaler mest i skat. De stærke mener, at alle skal klare sig selv. Jeg
håber ikke, det står så slemt til, at fattige skal tilbage på fattiggården. De
lavtlønnede brokker sig ikke over at betale skat, fordi de kan se, at fællesskabet
betyder noget både for andre og sig selv. Det med at have en høj løn, betyder
status for mange mennesker. Dyre huse, flere biler i garagen, sommerhus ved
stranden. Det betyder, at nogle sætter sig alt for hårdt økonomisk, når man
bliver ramt på økonomien. Når forbruget er for højt, skal det jo gå ud over
nogen, nemlig at skatten er for høj. Hvem skal så rammes? Det er dem på
offentlig forsørgelse. De lavtlønnede skal også have skyld for meget. Der må
endelig ikke være en retfærdig beskatning i vores samfund, hvor de stærke
bærer, de største byrder. De vil helst have en trækprocent på 0, for at de kan
betale huslejen hver måned. Her er et rigtig godt eksempel på dette, hvor
Glistrup på TV siger, han ikke betaler skat og trækprocenten er 0. Glistrup og
fremskridtpartiet kom i folketinget med 25 mandater omkring 1972 – 1973.
Alle var næsten hypnotiseret, efter den udsendelse, hvor var han dog dygtig og
klog. Vi vil også have en træk procent på 0, som han har.


Frelsen ligger i Jesus Kristus.

Jeg sidder hjemme, aften efter aften. Den kan godt blive lidt lang. Har lige brug
for lidt fællesskab, og en lille snak med andre. Tager mobilen, ringer flere
steder hen. Der er ingen i den anden ende. Alle, der har en mobil, ved godt, jeg
har ringet. Åh nej, skal man nu tage mobilen, eller lade være. Jeg orker ikke lige
nu. Han er jo heller ikke til at komme af med. Han snakker altså længe. Ringe
senere hopper jeg også over. Det er nok ikke særlig alvorligt. Jeg ved jo at han
lever, når han har ringet. Så længe dødsannoncen ikke har været i avisen, så går
det jo nok. Hvorfor ligger det onde i mennesket os nærmest. Jeg tror, det har
noget at gøre med, dengang Adam og Eva blev narret af slangen, og spiste af
det forbudte træ, som GUD havde sagt, de ikke måtte røre eller spise af. Da de
spiste æblet af det forbudte træ, åbnedes deres øjne. Mennesket fik nogle andre
følelser, som de ikke havde haft før. De kunne se, de var nøgne. Det er ikke
fordi, der er noget forkert i at være nøgen, men mennesket blev flove, af at se
på sig selv, på en ny måde. Derfor blev de tildækket, så man ikke ser nøgenheden.
Mennesket kunne se forskel på godt og ondt, dette må have været et stort chok for
dem. Adam og Eva ser, hvad den onde slange havde gjort ved Eva og Adam, og de
gemte sig i haven, fordi de var bange for Gud. Da Gud kalder på dem, er alt
ikke, som det plejede at være. I paradiset, var der ingen smerte, sygdom eller
ondskab før. Fra det ene øjeblik til det andet, måtte de forlade det sted, som var
skønt at være i, til et liv med sved, smerter, sygdom, gråd. Et liv for at overleve,
blandt vilde dyr, hvor hverdag var en kamp i sig selv. I dag, når man ser på det
onde og gode. Hvis vi tager det onde først, så er Jesus Kristus, blevet pisket,
hånet og har lidt meget på et kors, selvom Jesus Kristus ingen skyld eller synd
havde. Jesus Kristus blev et synd offer for mennesker, fordi mennesker synder
imod Gud. Jesus Kristus blev begravet og var i dødsriget i tre dage. Gud
opvakte Jesus Kristus på den tredie dag fra graven. Det gjorde vores fader i
himlen i det gode, fordi Gud elsker mennesket i kærlighed, så mennesket kan
frelses i hans søn, Jesus Kristus, i hans legeme og blod. Da Marta og Marie gik
sammen ud til graven, for at salve Jesus Kristus, var stenen taget bort, da de
kikkede derind. Blev der spurgt, hvem leder I efter? Vi leder efter Jesus Kristus.
Hvor har lagt ham? Der blev sagt, at han er ikke her, men er opstået. Kvinderne
blev fortvivlede. Så taler Jesus Kristus til Maria, og Maria siger rabbi. Jesus
siger:" Rør ikke ved mig, men gå hen til disciplene og sig, at Jesus Kristus er
opstået". Den opstandelse af Jesus Kristus, er alt afgørende for det enkelte
menneske. Dette skete fordi Guds Kærlighed er meget større, end vi mennesker
kan forstå. Gud gav sin egen søn, for at løskøbe hvert eneste menneske. Jesus
Kristus farer til himmelsk som et lyn, 40 dage efter, og sidder på Guds trone,
hvorfra fra han skal komme på samme måde, for at dømme levende og døde.

Fællesskabets dørtrin.

Hvor langt skal mennesket være fra andre mennesker. Hvorfor har alle
mennesker ingen dyrebar værdi, over for andre mennesker. Undskyldninger er
der nok af, når man har banket på et andet menneskes dør, for ikke at gå over
deres dørtrin, og skynde sig videre et andet sted hen. Selvom gæstfriheden her
er stor, er det vanskeligt at nøde andre, over det berømte dørtrin. Hvorfor
undskylder man over for et andet menneske? De gider ikke ofre tid på det
menneske, de lige har mødt i døren. Ingen har tænkt på, at netop det menneske,
de netop har mødt i døren, som har brug for fællesskab med andre, Når nejet
bliver for stort for et menneske, der tit sidder alene, så tænker man på om, der
slet ingen er, der har brug for mit selskab.

Når mørket er stærk, lyset bliver svag.

Når Mennesker er sig selv nærmest, når tankegangen kun ud til spidsen af
næsen. Når de kristne værdier begynder at forsvinde, forsvinder værdien af det
enkelte menneske stille og roligt væk. Værdigheden for medmennesket
forsvinder helt, når man ser til den anden side, hvor man mere søger efter
mørke, i stedet for lyset for at lade lyset komme frem, for at de svage punkter,
når andre bliver ramt hårdt på alle måder. Menneskets værdi i samfundets øjne,
hvor effektiv den enkelte er, i form af alle forskellige slags skatter, vi betaler til
fællesskabet, alting er vel overvejet, i hvor meget den enkelte kan give til
samfundet af penge. Ligegyldigheden over for andre, rammer hård de udsatte
og svage, fordi andre mere eller mindre er ligeglade med dem.

Psykisk sygdom er tabu.

Når et menneske bliver ramt af psykisk sygdom og er lidt ustabil, svigter nogle
mennesker, som er nær. Alt for mange mennesker er eksperter på den psykiske
syges vejne, hvordan den psykiske syge bør løse sine problemer. Nogle
mennesker lukker helt af, over for den psykiske syge, som lige netop har brug
for lidt fællesskab. Problemet for den psykiske syge er, at alt for mange er
ensomme, og som sidder i sin egen lejlighed, dag efter dag, bliver kun større for
hver dag. Nogle tænker måske, det er ikke mit problem, hvad har vi kommunen
til. Hvor andre lukker af. Hvor hårdere bliver livet for den psykiske syge. Tit
tror jeg, at det tabu, som er omkring psykiske syge, handler ikke om, hvem den
psykiske syge nu engang er, men handler mere om, at en psykisk syg er
utilregnelig, voldelig og farlig at omgås. ”Heri ligger et tabu”.
Når tingenes tilstand og tabu er sådan, er det også meget bedre, at trække sig
lidt tilbage, så går det da ikke ud over mig selv. Psykisk sygdom drejer sig jo
om hjernen, og hjernen er ikke noget, man kan tage på eller gribe. Hjernen har
så mange funktioner, som ingen mennesker nogen sinde kommer til at forstå.
Lige som vores hjerte, som pumper et hvis antal gange i minuttet. Hjernen og
hjertet er det mest mystiske, som et menneske har. Mennesket kommer aldrig til
at forstå mysteriet omkring dette. Dette mysterium kan man sammenligne med,
at universet er uendeligt.

Ægteskabet.

Når hverdagen melder sig i ægteskabet, hvor ægte kærlighed er til stede, er man
ny forelsket hver dag, selvom krybben er tom. Et ægteskab kan ikke bare leve
af luft og kærlighed. Kærligheden vil altid være størst, og at leve af luft er
uholdbar i længden. Et ægteskab skal plejes og fornyes hver dag, med masser af
kærlighed og søde ord, kys og kram. Målet må være, at nå ægte kærlighed i
ægteskabet.
Hvis begge ægtefæller ikke får sund mad, fordi pengene ikke rækker til, kan
hver dag i ægteskabet gå galt. Man må sige, at ægteskabet er i en krisesituation.
Hvor resultatet kan ende i at blive skilt, og gør det. Og her kan hele verden
falde sammen. Særligt hvis kærligheden var stærk fra den ene ægtefælle, eller
begge. Ægtefællen får førtidspension og har en lille indtægt ved siden af. Den
anden Ægtefælle, arbejder kun få timer, og lønnen var meget lille, er meget
uholdbar i længden. Jeg vil gerne indrømme, at vi var nødt til tit at låne os frem,
for bare at få mad på bordet. Hele min økonomi endte i økonomisk ruin, som
jeg er ved at få ryddet op i, men det tager mange år. Når ulykken kommer, er
der ingen vej tilbage.
Redde et fallit bo tager lang tid, og selvom økonomien kommer op at køre igen,
kan kærligheden ikke reddes, heller ikke hvis kærligheden er til stede, fra begge
sider. Man er nødt til at se konsekvensen i øjnene, at der ingen vej er tilbage. Så
kan man grine eller græde, og se sig selv i spejlet, når der er gået 5-6 år. Det
eneste er, at et hvert år ti, er man smuk på hver sin måde, og borte med blæsten
er drømmen om det, der aldrig bliver, som man havde drømt om. Fuglen flyver
op imod vinden, til et fjernt land, og vender aldrig tilbage, selv om foråret er
kommet. Vejen til dette land, føles så langt væk, som en stjerne lyser på himlen.

Kærlighedsforhold.

Kærligheden lader vente på sig, det er næsten ikke til at forstå, der er gået 5 år
siden, jeg blev skilt. Hvorfor er kærligheden så svært for mig. Uanset hvor det
sker, siger kvinden til mig, ” Jeg tror ikke vi passer sammen ” det er et standart
svar. Jeg tænker, hvor ved hun det fra, hun kender mig jo ikke. At erobre en
kvinde, må for nogle være meget svært. Men jeg er da lykkelig over, at de
fravalgte mig. Fordi hende, som jeg vil have i mit hjerte, får ikke et halvt hjerte,
men et helt hjerte. Betingelsesløs og et ægte kærligheds hjerte, som jeg tror, de
fleste kvinder vil sætte pris på. Men kærlighed er en underlig størrelse, noget
man kan have svært ved at håndtere. Et kød hjerte, det er allerbedst imellem
kvinde og mand. Hvis begge har det, er hjertet på rette sted, det kan blive et
lykkeligt ægteskab ud af det.
Et hårdt hjerte, er ikke overbærende over for andre. Er egoet i mennesket for tæt
på, tænker man kun på sig selv. Den slags kærlighed er ikke ægte, og kan heller
ikke bruges til noget fornuftig. Nogle påstår, man ikke kan være forelsket i flere
end et menneske, det passer ikke. Fordi, forhold man har haft igennem livet, har
da betydet noget. Ellers, var de vel ikke opstået. Jeg elsker de kvinder, jeg har
været sammen med. Der er ting i mit liv, jeg slet ikke kan forstå. Det er hvis
kærlighedens forhold ophører, at man ikke bare kan være venner i stedet for. At
man kan respektere hinanden, som vedkommende en gang er, hvis man bryder
med et kærlighedsforhold, ser man aldrig mere dette menneske på jorden.
Hvorfor, bliver nogle så stivnakket, at de mere eller mindre går fra kærlighed til
had. Hvorfor gøre livet surt for hinanden, i stedet for at respektere hinanden,
som man nu engang er. I dag, har jeg to tidligere forhold, som er brudt, hvor vi
stadig taler sammen. Man skal huske på, at hvis forholdet ryger, er der fejl på
begge sider. Der er ingen, som er perfekte, og at respektere hinanden, har jeg
det rigtig godt med. Fordi, jeg som menneske, holder af andre mennesker i mit
sind. Jeg hader, had og løgn i mit liv, det kan jeg heller ikke bruge til noget.


Guds Fred.

Hvor og hvornår har et menneske fred i hjertet, hvor kommer den dog fra?
Hvad sker der i mit sind og hjerte, når det uforklarlige sker dag, efter dag, og
hvordan og hvilke ord er store nok til at beskrive Guds fred, Gud fred, som Gud
skænker et menneske, er stærkere end de fine ord, hertil vil jeg sige, at det er
det. Guds fred lever, Jesus selv siger, fred være med jer. Hvis Jesus siger disse
ord, eller du beder herom, er det dig givet. Gud er rundhåndet med at give
mennesker hans kærlighedsfred. Gud sparer ikke på fred og sætter den på halv
styrke, når vi beder herom, og har Jesus i vores hjerte.